Straffesager - beskikket forsvarer
Hvis du bliver tiltalt eller sigtet i en straffesag, har du sædvanligvis ret til en beskikket forsvarer. "Beskikket" betyder, at det er retten, der udpeger en advokat til at være din forsvarer.
Du kan selv bestemme, hvem der skal være beskikket forsvarer for dig. Kontakt forsvarsadvokaterne - Henrik Garlik Jensen og N.C. Strauss - eller giv besked til politiet eller retten, hvis du ønsker at bruge os som beskikket forsvarer, så sørger vi for resten.
Selvom retten allerede har tildelt dig en advokat som beskikket forsvarer, har du ret til at få en anden advokat som beskikket forsvarer. Hvis du er utilfreds med din beskikkede forsvarer, har du også ret til at få en ny.
Hvad er en beskikket forsvarer?
I hver retskreds har Justitsministeriet en liste over advokater, der fungerer som beskikket forsvarer ved retten. Det er også de advokater, der fører sager i tilfælde af fri proces - de kaldes beneficerede advokater.

